>Bølgealegiforedrag - Hugo Mortensen<

Jeg tror, at årsagen til, at jeg blev optaget i politiet med mine elendige skolepapirer, var en blanding af ren og skær held og en udtalt mandskabsmangel.

Der er fulde huse hver gang den fhv. kriminalbetjent i Politiets Efterretningstjeneste, Hugo Mortensen, holder foredrag om, hvordan man kommer gennem livet på trods af usportslig kropsbygning, manglende kvindetække og stærkt begrænsede intellektuelle ressourcer.

Man kan roligt kalde Hugo Mortensen for en mand, der ikke overdriver egne evner.
Det er der heller ikke den store grund til, for i hans 35 års ansættelse som kriminalassistent i Politiets Efterretningstjeneste (PET), indrømmer han, er det ikke lykkedes ham at fange bare en eneste spion. Og i dag som 66-irig pensionist er han nærmest blevet danmarksberømt for sit foredrag: "Hvordan man kommer gennem livet på trods af usportslig kropsbygning, manglende kvindetække, stærkt begrænsede intellektuelle resurser.

Til gengæld forstår han til fulde at få tilhørerne til at ligge flade af grin over hans fortællinger om et alt andet end kedeligt liv. Og helt løgn er det ikke - ikke alt sammen i hvert fald. Men det hele er præget af Hugos stærkt udviklede humoristiske sans og hans ret særegne måde - ofte med et glimt i øjet - at anskue tilværelsen på.

For det gik skævt for ham allerede i skolen.
Jeg kunne ikke fordrage skolen allerede fra den allerførste dag, siger Hugo bombastisk. Skolen kom aldrig til at interessere mig. Jeg tror, jeg har et medfødt dovenskabsgen i mig, for lektielæsning dyrkede jeg slet ikke, men jeg var flink til at skrive af efter andre, og derfor dumpede jeg selvfølgelig til eksamen med fynd og klem.

- Hvad ville du være, dengang du var ung?

- Ingenting. Min krop er ikke bygget til arbejde, og så skal man være varsom med at kaste sig ud i den slags. Det er sikkert også derfor, jeg havnede i PET; men da jeg gik ud af skolen, fik min far den idé, at jeg skulle søge ind til marinen, fordi jeg interesserede mig meget for krigsskibe. Det gør jeg stadigvæk, så jeg søgte og blev optaget. Jeg kom også ud at sejle med korvetten Triton og ville egentlig gerne være fortsat som søofficer, men mine skolepapirer var så elendige, at jeg dumpede begge gange, jeg søgte optagelse på officersskolen. I øvrigt fik jeg også "bølgealergi" (læs: søsyge). Så det med at stå til søs opgav jeg hurtigt.

Hugo Mortensen mener, at det var en blanding af et nærmest utroligt held, kombineret med mulig mandskabsmangel, der førte ham ind i politiet som 21 årig.
- Det skete simpelthen ved et tilfælde, fordi jeg så en annonce, hvor man søgte betjente i København, og til min store overraskelse bestod jeg optagelsesprøven. Den kan kan ikke have været særlig svær dengang, men det blev da sammenlagt til over 40 år i politiet.

lngen James Bond
Hugo startede som ung gadebetjent i "afdelingen for husspektakler", hvor følgende hændelse stadig står lyslevende for ham:
- Jeg har altid været god til at snakke med folk og har moret mig meget, fordi jeg har kunnet se det morsomme i mange ting.
Engang kom en lille nydelig mand med blød hat ind på stationen klokken to om natten og spurgte meget høfligt, om han kunne få en betjent til at følge sig hjem. Han havde været i byen med nogle kolleger og fået en del at drikke, og nu var det blevet voldsomt sent, så han var bange for, at hans kone var blevet noget ophidset.
- Vi ville helst undgå husspektakler, så jeg daskede hjem med ham, og da vi kom op på anden sal i Randersgade, hvor han boede, sagde jeg til ham, at nu skulle han bare stille sig bag ved mig. Så ringede jeg på, og døren blev nærmest flået op. I åbningen stod en enorm matrone med knytnæver på størrelse med gulvspande, og hun så virkelig ond ud. Men da hun så sin mand stå og gemme sig bag ved mig, så gav hun sig simpelthen sådan til at grine, og det hele endte med, at jeg blev inviteret inden for på kaffe. Vi skiltes i en stemning af nærmest romantisk mandolinmusik, og jeg tænkte, at nu gik de sgu nok ind og parrede sig.

Hugo Mortensen blev optaget i PET som 29-årig, og resten af hans karriere udspandt sig i "afdelingen for skæg og blå briller". I 1971 blev han overflyttet til efterretningstjenestens afdeling i Aalborg. Han havde kone og to børn med, og skønt han flere gange blev opfordret til at søge stillingen som afdelingsleder, så afslog han, fordi han var fuldt ud tilfreds med sin plads i hierarkiet. - Jeg har faktisk altid fået god omtale af mine chefer, bedyrer han.

- Men du var jo ikke ligefrem nogen James Bond, vel?
- Nej, for han er hele tiden omgivet af smukke kvinder. Der var også mange kvinder i mit arbejde. men det vildeste, jeg drev det til, var, at de tilbød mig et stykkes sandkage til - og det var oven i købet, når det gik mest heftigt for sig. Jeg har spist enorme mængder af sandkage, men det som James Bond oplevede, var jeg aldrig bare i nærheden af.

- Hånden på hjertet, Hugo, har du nogensinde fanget en spion?
- Næh, men jeg har været tæt på dem og skygget mange. Siger Hugo og skifter til et alvorligere toneleje. - Mine koner (Hugo er gift for tredje gang) har altid været imponerede af, at jeg kan køre hele Danmark rundt uden at bruge et kort. Men jeg har altså også kørt efter og skygget næsten alt, hvad der fandtes af udenlandske efterretningsfolk stationeret i Danmark op gennem 70'eme og 80'erne - Jeg har suste land og rige rundt i rumpen på dem og har mange gange præsteret at tage på arbejde og først komme hjem tre dage senere. De lavede for det meste terrænrekognoscering, og vores opgave var at skygge dem for at finde ud af, hvor de skulle hen, og hvem deres kontakter var.

Blekingegadebanden
- Jeg har været involveret i mange spionsager og at skygge folk, som efterfølgende er blevet anholdt af mine kolleger for at have samarbejdet med f.eks. den sovjetiske efterretningstjeneste. Jeg har også skygget narkokurerer op gennem Jylland, og det var jeg faktisk god til. De eneste, jeg husker, som var
virkelig umulige at skygge, det var medlemmerne af Blekingegadebanden.

Her varjeg med i fire store operationer, men de var fantastiske til at opdage os og super professionelle, så til sidst måtte vi give op. Det var først da en af dem, Carsten Nielsen, kørte galt, og man fandt adressen til en lejlighed i Blekingegade i hans bil, at der omsider kom skred i sagen, for ellers tror jeg aldrig, vi havde fundet dem.

- Har du nogen sinde været i fare på jobbet?
- Nej, og dog. Det skulle da lige være de gange, hvor vi skyggede nogen, der kørte meget hurtigt, for så var vi nødt til at køre lige så hurtigt. Især nogle af de sovjetiske diplomater kunne godt køre op mod 180 km i timen, og så skulle man altså holde sig vågen.

- Modsat har der vel også været meget dødkedelig ventetid?

- Ja, masser af ventetid. Masser. Nogle gange skyggede vi sovjetiske militærattacheer, der havde taget både kone og børn med til, hvad der bare viste sig at være en almindelig hyggeudflugt. Og hvis de så skulle en tur i Legoland, så kunne man sidde der og vente hele dagen til ingen verdens nytte.

Kone med humor
- I titlen på dit foredrag betegner du dig som uden kvindetække, men du er da gift for tredje gang?

-Ja. men ved du hvad,jeg tror faktisk, de giftede sig med mig af medlidenhed. Desværre døde min anden kone tidligt, men så mødte jeg pludselig min ungdomskæreste, som jeg ikke havde haft forbindelse med i 36 år. Vi er blevet mand og kone, men hold da op, hvor kvinder forandrer sig meget på 36 år - og udelukkende til det værre.

Alt det elskværdige, jeg huskede hende for, dengang vi var unge, det er simpelthen væk, og nu er de skideballer, jeg får, de rene svovldepoter. Men hun er god til at lave mad, vaske og stryge, og nogle gange kan hun være venlig i op til en halv time, men heldigvis har hun også en meget veludviklet humoristisk sans, storsmiler Hugo og tilføjer, at selv om han og konen er sammen næsten hele tiden, så har de beholdt hver deres lejlighed, for det synes de, er mest hensigtsmæssigt for dem.

Hugo Mortensen lægger ikke skjul på, at den pludselige popularitet som foredragsholder er kommet helt bag på ham. Alene i dag, hvor vi besøger ham i hans lejlighed i
Gug ved Aalborg, har han fået tre bestillinger på sit foredrag.
- Selvfølgelig bliver jeg benovet, og jeg ville da også være et skarn ellers. Men som min kone siger: "Du er god til at spille dum, Hugo, men du har altså også visse naturlige forudsætninger".

Eller som det blev sagt, dengang jeg gik ud af skolen:
"Der er ingen tvivl om, at Hugo har evner, desværre er det bare på områder, hvor skolen i øjeblikket ikke giver undervisning".
- Det synes jeg da er rigtigt fint, så det har jeg haft det godt med hele livet....

Hugo Mortensen forstår at fange sine tilhørere med en blanding af mesterlig komik og et temmelig særpræget kropssprog.