>Giro413foredrag - Margaret Lindhardt<


"Giro 413" er ikke længere forbundet med dårlig smag. Programmet er blevet en del af danskernes kulturarv, siger værten Margaret Lindhardt, der altid selv har haft et tæt forhold til musik

Det var barndom, det var søndag, og mor stod i køkkenet sammen med flæskestegen, der sendte tryghedsdufte helt ind i dukkehuset. I baggrunden blev der sunget "Hvide Måge" og "Tak er kun et fattigt ord".

Man tog lydkulissen ind som modermælk uden at tænke på, om det var godt eller skidt, men så blev man ældre og vrængede på næsen: Dårlig smag!

Men alting vender tilbage.

Pludselig er man selv kommet i den alder, hvor man kan være glad for en tryg søndag uden oprør hverken fra midten, venstre eller fra højre. Man orker ikke politikersnak, man orker ikke klogesnak, og man orker slet ikke hurtigsnak.

Man har bare lyst til at gå og pusle. Dykke ned i langsommeligheden. Fjerne brødkrummer og visne blade. Og hvad er så bedre end Margaret Lindhardts moderlige stemme i baggrunden?

Klokken er 12.17. Det er "Giro 413"-tid, og 600.000 danskere lytter til ønskeprogrammet, der har overlevet samtlige sparerunder i Danmarks Radio siden 1950.

Vi møder programmets vært i DR Byen i Ørestaden, og det viser sig straks, at smilet og varmen ikke kun sidder på stemmebåndet.

Det lyser op i hver krog i hendes ansigt. En næsten gammeldags form for venlighed, som man troede var uddød - ikke mindst her i glashuset, hvor så mange store egoer maser sig frem ad de lange gange med blikket stift rettet mod egen navle.

Varmen strømmer

Margaret Lindhardt boede de første 12 år i Esbjerg sammen med sin mor, far og to søstre. Så flyttede familien til København.

Forældrene havde en bagerforretning, og musikalske toner var en selvfølge. Der blev lyttet aktivt til musik. Faderen foretrak den klassiske genre, og moderen spillede klaver og sang.

Margaret Lindhardt var ikke ret gammel, da hun begyndte at synge i kor, fortæller hun, og da hun kom på lærerseminariet, var hun ikke i tvivl om, at musik skulle være et af hendes linjefag.

- Man bliver så frygtelig glad af at synge. Man får kontakt med sit følelsesliv. Det frigør energi og rare følelser, og når man synger sammen med andre, opstår der en samhørighed. Varmen strømmer. Det er vidunderligt at være med til, siger den 57-årige radiovært, der også holder en del fællessang-foredrag rundt om i landet med udgangspunkt i "Giro 413", ligesom hun i foråret var vært ved en række fællessangkoncerter med Danmarks Radios Pigekor.

Margaret Lindhardt ville ønske, at man indførte obligatorisk morgensang på samtlige danske skoler, for det er så givende, mener hun - og man får lært en masse sange, som man kan få glæde af hele livet:

- Jeg oplever, at der er en generation, som ikke har været vant til at synge som børn. De tør ikke lukke munden op, og det er synd. Jeg har også mærket, hvordan der er blevet skåret ned på sang i vuggestuer og i børnehaver, og desværre har pædagogerne det med at synge med deres talestemme, og det er alt for dybt et leje for børn. På den måde lærer de ikke at synge, siger hun smilende og uden gran af fordømmelse.

Kim Larsen og TV-2

Et genialt koncept kalder Margaret Lindhardt "Giro 413".

- Man sender en hilsen, ønsker et stykke musik og betaler nogle penge. Det er jo et evighedskoncept, så jeg kan godt forstå, at det har overlevet så mange årtier.

Men det er vigtigt, at programmet hele tiden udvikler sig i pagt med tiden, understreger hun.

- Heldigvis bliver "Giro 413" ikke længere forbundet med dårlig smag - det er blevet en del af kulturarven. Men når jeg alligevel en gang imellem oplever, at folk udelukkende forbinder programmet med kolonihave og havenisser, bliver jeg ærgerlig, for det passer ikke. Det er meget mere mangfoldigt. Vi spiller al slags musik. Ikke kun dansktop og gamle schlagere. Jeg går meget op i, at sammensætte et program, som er en blanding af nyt og gammelt. Der skal være en tråd tilbage til mors flæskesteg, og der skal spilles musik fra vores egen tid, siger Margaret Lindhardt og nævner Kim Larsen, der er med næsten hver uge, ligesom TV-2 og Steffen Brandt også er hyppige lytterønsker på "Giro 413".

Hjælper børn og unge

Margaret Lindhardt fortæller, at noget af det, der får hende til at blive siddende som vært på programmet, er, at det er mere end et underholdende musikprogram.

De penge, som lytterne sender ind, bliver sendt videre til danske børn og unge, som har det svært.

- Jeg følger selv pengene til dørs. Tager rundt i landet og afleverer en check, og det er fantastisk givende at møde de mennesker, som arbejder frivilligt. De gør et kæmpe arbejde for udsatte børn og unge. Hjælpedimensionen betyder meget for mig.

Det største beløb, der nogensinde er landet i hænderne på komitéen fra "Giro 413", kom sidste år, hvor der blev sat 50.000 kroner ind på kontoen - uden hilsen og uden musikønske.

- Jeg troede ikke mine egne øjne, fortæller Margaret Lindhardt, der har haft mange rørende oplevelser gennem årene. For ikke så længe siden bad et brudepar, som ikke længere var helt unge og havde, hvad de skulle bruge, gæsterne om at give til "Giro 413" i stedet for til sig selv. Det blev til 10.000 kroner.

Et af de mere spøjse indslag, som programmet rummer, er, at der altid bliver fortalt, hvad pengene er blevet samlet ind i:

- Dameundertøj er det mest almindelige eller en sok - men jeg har også været ude for, at man har samlet ind i et gebis og i et kunstigt ben, som var hult. Fantasien er stor, siger Margaret Lindhardt, der selv har en bredspektret musiksmag, der tæller både pop, rock, viser, salmer, klassisk og opera. Hendes første koncert var med The Beatles engang i 1960"erne, og hendes seneste var, da TV-2 i sidste måned gav gratis koncert på Rådhuspladsen.