Ideformel

John Cleese skuede ud over forsamlingen på Hotel Grosvenor House. Næppe et bundt grinebidere ved første øjekast.

En flok engelske virksomhedsledere. Og så emnet. Kreativitet. Det ville den engelske komiker berette om i 37 minutter. - I en vittighed opstår latteren i det øjeblik, man forbinder to forskellige referencerammer på en ny måde, siger han og fortæller vitsen om en kvinde, der studerer seksuel adfærd. Hun spørger en pilot, hvornår han sidst havde samleje. - 1958, fortæller han. Da det er en pilot, betvivler hun svaret. Piloten svarer: - Jamen, den er jo kun 2110 nu. - Vi ler i det øjeblik, der opstår kontakt mellem to referencerammer, nemlig årstallet og klokkeslættet.

Det er præcis det samme at få en ny ide. Den forbinder to hidtil adskilte ideer på en måde, der giver ny mening, forklarer John Cleese.

Måske er skelettet bag en nyttig opfindelse identisk med John Cleeses forklaring på, hvorfor en joke får folk til at vise tandkød, tude og slå sig på lårbasserne af grin. Det at kombinere to vidt forskellige ting, som umiddelbart overhovedet ikke kan indgå i et fællesskab.

Men nogle gange sker det, at de to afvigende dele alligevel passer sammen - nærmest perfekt. Så hører komikeren salens skraldlatter. Virksomhedsejeren opdager, at han har fået en ide, der måske kan fjerne de røde tal fra bundlinien.

Og ligesom John Cleese har formuleret opskriften bag en vittighed, findes der måske også en formel for den gode ide.

Men først skal tiden skrues tilbage til en eftermiddag i 1994. Fyraftens gevinst. Forandringens vinde blafrer ind over havnen i Hirtshals. Fiskerne trasker slukørede rundt. De nye kvoter betyder, at erhvervet går imod hårde tider.

Det smitter af på en af forretningerne, der producerer sejl til skibe. Her er dagens dont overstået for firmaets to eneste medarbejdere.

Men Michael er ikke gået hjem. Den 24-årige sejlmager sidder i frokoststuen i værkstedet. Han nipper til en grøn flaske Tuborg og kigger over på den kollega, som har udlært ham. De har længe sludret om, at der bør gøres noget. En ny kurs for firmaet skal udstikkes. Mens der endnu er tid til, at skuden kan vendes. I flere måneder har de skiftes til at mødes hjemme hos hinanden for at hitte på en udvej. Men uden et udbytte.

Snakken bølger frem og tilbage over frokostbordet i en afslappet tone. Med et er den der. Opstået tilsyneladende helt tilfældigt. Ideen. Tænk, hvis man kan fremstille trampoliner med en speciel type sejl, der ellers bliver brugt til at støtte skibe i storm, funderer kollegaerne.

To ting, der tilsyneladende intet har til fælles. Men heller ikke er kombineret før. Legens univers og erhvervsfiskeriets verden.

Fører man John Cleeses definition på en god joke ud i ekstremerne og propper den på formel sammen med den gode ide, kan det se sådan ud: Modsætning + Modsætning = En god ide eller vittighed Graden af enkelhed Med graden af enkelhed menes der, hvor enkel ideen eller vittigheden er. Jo mere enkel, jo bedre. For ligesom ikke vittigheden ikke fænger, hvis man skal have den uddybet, virker en ide næppe i praksis, hvis den er for kompliceret.

Michael og hans kollega er sikre på, at de har fået færten af noget. En trampolin er nem at bygge, og de har allerede materialerne. De billige modeller er også noget bras, mener de. Hvis børnene hopper ved siden af, risikerer de jo at lande på en aluminums-kant og slå sig. Det vil ikke ske på deres trampolin. Den skal være oppustelig. De to sejlmagere forelægger ideen til et firma, som sælger udstyr til skoler. - Det er alletides. Det er lige, hvad vi har ledt efter, lyder svaret.

Slut med bagsædejokes. Seks måneder senere lander den første trampolin i butikkerne. Michael har i sin ungdommelige iver ikke har fået tilstrækkeligt med patent på ideen.

 Legegenstanden bliver kopieret i hele verden. - Det kan man ikke gøre noget ved. Sådan er det i dag, hvor alt kan kopieres. Men så tror jeg, at det er bedre i længden at satse på at fremstille kvalitet, siger Michael. Men det økonomiske fundament er sikret for firmaet. Trampolinen har i dag solgt i over 7000 eksemplarer til blandt andet Japan, Frankrig og Tyskland. Og bogstaveligt givet firmaet vind i sejlende. Medarbejderstaben er øget til 12. -

De første år som selvstændige knoklede vi som vanvittige fordi, de dårlige tider for fiskeriet smittede af. Men vi har været heldige, at vi fandt på noget, der har kunne give et afkast, fortæller Michael.  Sejlvirksomheden stadig holder til i Hirtshals. Nedgangstider eller ej. For fire år siden stiftede han et nyt selskab.

Det bygger på ideer opstået af tilsyneladende uholdbare kombinationer. Sejlene kan også bruges som underlag på legeplads. Og nu går selskabet også den omvendte vej. Fra legen til arbejdslivet. Måske er det nemlig snart slut med at holde sig for næsen og høre på slidte jokes om, hvorvidt det er dem på bagsædet, der har sluppet en vind, når man kører på en vej tæt ved landmandens gylletanke. Firmaet har studset over de hoppepuder, som børn plejer at vælte rundt på i de danske forlystelsesparker. Måske kan de bruges til at lægge over gylletankene og dermed isolere lugten. I dag er Michael ikke i tvivl om betydningen af fyraftensludderen en eftermiddag på et værksted. - Jeg ved ikke, hvordan det var gået med firmaet, hvis vi ikke havde fundet på trampolinen, siger han.