>Natsygeplejerskeshow - Peter Larsen<

Om engagementet var størst omkring det faglige indhold, eller om det var størst ved det underholdende indslag, er svært at sige, men ét er sikkert: Engagementet var i topform generelt.

Motion er en uhyre vigtig faktor i forbindelse med sundhed og velvære, men her var hele indsatsen koncentreret omkring enkelte muskelgrupper: Lattermusklerne - og de blev gennemheglet på kryds og tværs af Peter Larsen, alias Erna Iversen, tidligere natsygeplejerske.

Skuespilleren fik folk i salen til at ligge flade af grin, og når publikum ikke lige havde krampe i lattermusklerne, brugte de kræfterne på at gispe efter vejret til at imødekomme næste bagholdsangreb fra den talende maskinpistol, Peter Larsen.

- og så det vanvittige

Skuespiller Peter Larsen afsluttede temaaftenen med et brag af provokationer til alt og alle, og samtidig fik han opløst alle grænser for, hvad man kan tillade sig at sige til andre, og hvad man ikke kan tillade sig.

Alt sammen med en skjult dagsorden om at opfordre folk til at blande sig noget mere i hinandens liv, end man går og gør i det daglige.

Og det var egentlig det, der var meningen med hele aftenen.