>Romanforedrag - Kim Blæsbjerg<

En ung litteraturstuderendes kæreste har begået selvmord - Han opgiver sit speciale om Niels Bohrs betydning for litteraturen, tager job som hjemmehjælper og møder en gammel mand, Severin Kamstrup.

Ud fra en udmærket forståelse og fremlæggelse af Niels Bohrs komplementaritetsprincip har Kim Blæsbjerg skrevet en fiktiv historie om kærlighed og komplementaritet i forrige århundredes første halvdel og i dag.

Fortælleren er en ung litteraturstuderende, der vil skrive speciale om Niels Bohrs indflydelse på nordisk litteratur. Hans kæreste, Sanne, studerer fysik ved Niels Bohr Instituttet og er grebet af Niels Bohrs tanker om komplementaritet og overfører bl.a. principperne herfra til Karen Blixens novelle "Aben". Hun lider imidlertid af en episodisk, men grænseløs lammende form for jalousi, hvor hun allermest hader den, hun elsker højest, hvilket på et tidspunkt fører til hendes selvmord.

Fortælleren opgiver fortvivlet sine studier og bliver ansat som hjemmehjælper, og her træffer han den gamle, afvisende og indesluttede Severin Kamstrup, som han i en form for terapi fortæller sin tragiske kærlighedshistorie til, inklusive Niels Bohrs betydning, fortæller Kim Blæsbjerg. Her træffer han også den bitre Kamstrups barnebarn Nicoline og hendes forlovede Jesper.

Da får han ad sære veje indblik i den korrespondance, Kamstrup har ført i trediverne med sin veninde Asta, og gennem den afdækkes det forhold, hun som fritidsstudine har haft til Niels Bohr. Læsningen af den episk noget langtrukne korrespondance sætter hans kærlighedsforhold og skæbne i relief, oplyser Kim Blæsbjerg.

Ind i brevvekslingen er flettet tidstypiske træk fra tredivernes Danmark: her er en Louis Armstrong-koncert beskrevet, og her drages Niels Bukhs nationalsocialistiske tendenser ind i billedet.

Det er i det noget seje episke forløb glimrende tidsglimt fra trediverne, men banaliteterne lurer ind imellem på Kim Blæsbjerg: Da et afsnit fra "Matador" om grisehandler Larsens afdøde hund og den påtvungne anskaffelse af en ny bruges til at danne en parallel til fortællerens mistede kæreste, skraber vi den litterære bundlinje.