Scrapbogssolister - Lis og Per

Lis & Per har igennem deres lange karriere oplevet mange spændende ting, men på det seneste er der nu også sket det, at de er blevet optaget i Dansk Folkeminde samling!

Endvidere er der et forlag, der har spurgt om de måtte udgive en bog: "Solistoplevelser" om deres liv.

Der er også en anden spændende oplevelse nemlig, at Lis og Per afleverede deres scrapbøger til en journalist. Han var dengang i gang med at skrive en bog om Dansk Toppen.

Journalisten var ansat i Dansk Folkemindesamling, og den blev så begejstret for materialet, at det hele blev registreret i Dansk Folkemindesamling.

Senere fik journalisten en ny stilling på Det Kgl. Bibliotek. Han havde taget bøgerne med, og da han fremlagde dem for ledelsen, var den enig om, at det var værd at bevare for eftertiden, da de aldrig havde haft et materiale, der var så gennemført, at det dækkede hele deres liv. De har udtalt, at det var dansk kultur arv.

Lis & Per er naturligvis meget glade for, at man nu kan slå dem op på nettet under Det Kgl. Bibliotek.

Tyskland
Som noget helt nyt, gav Lis & Per og deres pianist julekoncert i Hamborg i en meget stor Kirke, der hedder! Hauptkirche St. Michaelis.

Der kunne være 2000 mennesker i kirken, og der skulle opføres tre koncerter, som ifølge pastor Henrik Fossing var udsolgt, så det blev 6000 mennesker, de skulle give koncert for.

Det var de Nordiske Sømandskirker, der er sammen om arrangementet. Der var solister fra hele Norden, så det blev en fantastisk afslutning på 2011.