Det politiske mod mangler, og regeringens hovedløse skattepolitik sammen med afdragsfrie lån har gjort de veluddannede ejere af dyre huse så rige at de selv bestemmer hvornår de vil gå på pension. Det er ellers dem der er begyndt sent på arbejdsmarkedet og har jobs man kan holde til i mange år. De kortuddannede med hårde jobs, lejeboliger og lang tid på arbejdsmarkedet, kan alligevel ikke holde længere end til den alder der nu er deres efterlønsalder. Regulering af pensionsalderen er en død sild.
Vi kan derimod få unge tidligere i arbejde. Og vi kan uddanne dem bedre. Det tænker regeringen alvorligt over. Midlerne skal bl.a. være kortere tid med SU, evt. egenbetaling af de sidste uddannelsesår. Det lyder ikke ungesabbat
overbevisende. Det kan måske endda få nogle til at vælge kortere uddannelser eller droppe ud inden afsluttende eksamen. Skidt.
En bedre vej ville være at få unge i gang med en uddannelse noget tidligere. Vi har i Danmark fået nogle traditioner så unge begynder sent i skolen, gerne tager 10. klasse med, foretrækker ikke bare et, men hellere to eller tre sabbatår, og så tager de det stille og roligt på uddannelsen.
Det sker alt sammen i den bedste mening, og jeg har bemærket at de varmeste fortalere for sen skolestart, 10. klasse for alle, sabbatår og god tid til uddannelsen, er veluddannede mødre der har deres på det tørre. Det er bare noget rigtig skidt. For de unge.
Systemet er ungdomsfjendsk, og især er det kvindefjendsk. Der sker nemlig det at når de unge, som nu ikke længere er spor unge, endelig kommer i gang med en uddannelse, har de vænnet sig til at tjene mange penge. Så er det svært igen at blive fattig. Dvs. studierne skal konstant forstyrres af, at de skal høre foredrag om uddannelsespolitikken og have en masse erhvervsarbejde. Dette understøttes af at unge på 18 både kan få SU, som jeg under dem, og have en erhvervsindtægt på 70.000 uden det koster i SU’en. Denne oplæring i dyre vaner burde politikerne stoppe straks ved at skære i SU’en ved erhvervsindtægter over 25.000.
Dernæst får mange af dem sværere ved at gennemføre pga. sabbatår. Det passer nemlig ikke at man bliver vældig dygtig til at studere ved at følge livets skole. I livets skole glemmer man tværtimod det man har brug for til at gennemføre en uddannelse. Al lyrikken om livets skole er altså opspind, og jeg tror den kommer af at det er sympatisk og lyder smukt at livet lærer os alle sammen noget der har speciel værdi. Men altså, meget kan man lære i livet, bare ikke at blive bedre til at tage en uddannelse. To af de helt stærke sammenhænge i uddannelsessystemet er at man har bedre chancer for at gennemføre en uddannelse jo højere eksamen man har fra ungdomsuddannelsen og jo hurtigere studiestart man får efter ungdomsuddannelsen.
Endelig bliver en del færdige efter forskellige forsøg, kvinderne har måske fået et barn eller to, og nu er de unge kandidater bare gamle.
Mange universitetsuddannede førstegangsansøgere er midt i trediverne eller ældre, mest kvinder. For disse ansøgere er løbet stort set kørt. De er ofre for en kultur der i bedste mening anbefalede sen skolestart, evt. 10. klasse, et par sabbatår og god tid til studierne. (Hertil en urealistisk vejledning om bare at læse de fag der interesserede dem mest. Ingen drømmer om hvor mange der har fx dansk og psykologi, dansk og filosofi eller historie og samfundsfag.)
Vi ville gavne vores børn og unge hvis vi gjorde dem mere ambitiøse. Et barn eller ungt menneske skal ikke stræbe efter maksimal tryghed ved sen skolestart, evt. 10. klasse, et par sabbatår og god tid til studierne. Unge mennesker skal have appetit på livet, hurtigt i gang med at lære noget, ud til udfordringer, naturligvis afpasset efter deres kræfter.
Tryghed og sabbatår skal være for de kortuddannede der nærmer sig efterlønsalderen efter et langt og hårdt arbejdsliv. De er et helt andet sted i deres liv, hvor alle kan unde dem fred og ro. Men til børn og unge på vej mod voksenlivet? Aldrig!
Kontakt: aage@bamsetombola.dk